Ind og fraflytninger:
Ved ind og udflytning er det vigtigt at vi kommer gennem processen til alles tilfredshed.
Som udgangspunkt er det os der foretager alle istandsættelser ved en fraflytning. Ligesom lejemålet er istandsat ved indflytning.
Arbejdet udføres af professionelle håndværkere til kostpris.
Vi vil rengøre lejemålet professionelt efter istandsættelsen, så du vil modtage lejemålet rengjort og indflytningsklart.
Vi gennemgår lejemålet sammen med dig ved både ind og udflytning .
Ved indflytning konstateredes det om der skulle være eventuelle mangler, noget der mangler at blive lavet, eller om det blot skal noteres i forbindelse med indflytningen.
Ved fraflytning gennemgås lejemålet igen sammen med dig og det konstateres hvad der skal laves.
Når du har flyttet dine møbler og andet indbo fra lejemålet og fra et eventuelt kælderrum, skal du rengøre hele lejemålet og afkalke brusekabine, afrime fryser mv.
Som udgangspunkt skal der efterfølgende males og huller i vægge repareres.
Gulve, bordplader, skabs låger, døre mv. vil bero på en individuel vurdering.
Lejligheden vil herefter blive rengjort så den er klar til den næste lejer.
Omkostninger til istandsættelse vil blive trukket fra det indbetalte depositum, såfremt der er dækning for det udførte arbejde.
Vedligeholdelse af lejemål:
Generel vedligeholdelse af lejemålet mens du bor der.
Det er vigtigt du orienterer os om opståede skader og særligt om pludseligt opståede vandskader, indtrængende vand fra loft, vinduer og lignede, på enten mail eller telefon.
Den almindelige brug af hårde hvidevarer og andet udstyr såsom blandingsbatterier og elektriske installationer vil normalt ikke give anledning til de store udfordringer, men tingene skal altid behandles i forhold til producentens anvisninger, og faste installationer må ikke ændres uden vores tilladelse.
Blandingsbatterier, toilettet og brusekabine skal rengøres og afkalkes jævnligt, samt hår og sæberester skal fjernes fra afløb.
Husdyr:
Som en hovedregel er det ikke tilladt, at have husdyr i vores lejemål, dog beror det altid på en individuel vurdering sammen med os. Der kan være tilfælde, hvor man kan få det godkendt i enkelte lejemål eller ejendomme.
Fælles vaskeri:
Alle ejendomme er udstyret med vaskemaskiner og tørretumbler i enten et fælles vaskeri eller med egne maskiner .
Flyt til anden bolig, eller ejendom:
Vi kigger løbende på nye lokationer og udvider jævnligt ejendoms porteføljen, hvis du søger efter noget specifikt, eller ønsker du eventuelt at flytte til en større lejlighed , så kontakt os endelig via kontakt feltet.